lav selv gelenegle

Kom i gang med gelenegle

Hvis du er ligesom mange andre kvinder og godt kunne tænke dig at lave dine egne gelé negle, så er hjælpen nær. Vi har udformet en guide til, hvordan man laver gelenegle uden hjælp fra andre.

Når du skal igang, er det selvfølgelig vigtigt, at du har alle de rette redskaber og produkter, der skal bruges. Vi anbefaler derfor, at du køber en såkaldt startpakke, som inkluderer en UV-lampe. Når man køber en samlet startpakke, er der mange penge at spare.

Du skal bruge følgende produkter, som alle er inkluderet i mange startpakker:

Startpakke:

Da der er så mange ting, man skal bruge til at starte op, er det som sagt lettere bare at købe en startpakke. Her kan du finde 3 startpakker – bronze, sølv og guld. Bronze indeholder mindst produkter, og guld indeholder flest, men selvom guld indeholder flest, betyder det ikke, at du ikke kan nøjes med bronze, fordi i bronze er der stadig de basale ting, som man skal bruge. Det handler bare om, hvor meget luksus du har behov for.

KAN KØBES HER


Guide til gele negle:

Nedenfor kan du lære at lave gelé negle på dig selv. Guiden består af 6 trin, som uddybende beskriver, hvad du skal gøre. Hvis du føler at guiden mangler oplysninger, eller har du spørgsmål hertil, skal du være velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.

1) Rengør hænder

Vask dine hænder og negle grundigt, så der intet skidt er under dine negle. Hvis ikke neglene er 100% rene, når der bliver påsat kunstige negle, kan snavset sidde indenunder neglen og mugne og misfarve. Brug en neglebåndsskubber til at skubbe dine neglebånd op, inden du går i gang.

2) Fil negle

Tag din buffer, og kør den ovenpå din egen negl, indtil alt dit neglefedt er væk. Tag herefter et stykke papir, som ikke fnuldrer. Påfør gel wipe på papiret, og tør derefter dine negle af, så alt det snavs, bufferen har løsnet, forsvinder.

3) Påsæt negletipper

Tag tipper og lim, og påfør én negl ad gangen. Hold fast på neglen i ca. 10 sekunder, indtil du kan mærke, at den sidder helt fast. Derefter tager du din tip cutter og klipper tipperne til den længde, du ønsker dine negle. Herefter filer du tipperne runde, firkantede, spidse, eller hvordan du selv ønsker, at de skal se ud. Brug derefter din gel wipe igen til at rengøre negletipperne for støv.

4) Påfør primer

Påfør primer på alle neglene med en pensel, og lad det tørre. Hvis det ikke tørrer hurtigt nok, kan du ligge din hånd indunder UV-lampen, til det er tørt.

5) Påfør gelé

Du skal i alt bruge 3 lag gelé. Start med første lag gele, som påføres med en pensel ovenpå primeren ca. 1 mm. fra neglebåndet. Stik så hånden indunder UV-lampen i ca. 2 minutter til geleen er helt tør. Når dette er gjort, tørrer du ovenpå neglen med gel wipe, og så påføres 2. lag gelé på samme måde. Hvis du ønsker pynt i form af glimmer eller andet, skal dette påføres ovenpå 2. gelé lag. Ellers tager du igen et stykke papir med gel wipe og tørrer neglene for derefter at påføre det tredje og sidste lag gelé. Endnu en gang tørrer du med gel wipe.

6) Påfør top coat

Sidste step er at ligge top coat på neglene, lade det tørre og endnu en gang tørre med gel wipe. Derefter kan det være en fordel at give neglene noget olie, da det styrker negle og neglebånd. Hvis du ønsker at bruge en farvet neglelak, skal dette påføres før top coat og olien.

Øvelse gør mester!

Ingen kommentarer

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke være synlig for andre.

Du kan benytte HTML tags og attributer: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>